Human capital, migration and regional inequality: how the location of educational institutions influences our society

Forfattere

  • Elise Stenholt Sørensen

DOI:

https://doi.org/10.22439/dansoc.v32i2.6728

Resumé

Denne ph.d.-afhandling handler om, hvilken betydning den geografiske placering af uddannelsesinstitutioner har for unges uddannelsesvalg og deres bosætningsmønstre. Spørgsmålet er centralt, fordi befolkningens uddannelsesniveau, den såkaldte humane kapital, er helt afgørende for både den nationale og den regionale udvikling i dag. I forskningslitteraturen har der i de seneste år været en stor interesse for at undersøge sammenhængen mellem høj uddannelse i befolkning og regional udvikling. En række centrale studier har vist, at der både er positive individuelle og samfundsmæssige effekter forbundet med et højt uddannelsesniveau i befolkningen. En stor andel af personer med høj uddannelse i en by eller i en virksomhed har fx den positive effekt, at de også gør de andre personer i virksomheden mere produktive og innovative via vidensdeling osv. Desuden er høj uddannelse ofte forbundet med lavere kriminalitet, højere sundhed, højere politisk engagement osv. på et samfundsmæssigt plan. Der er derfor mange gode grunde til, at regioner i stigende grad ønsker at øge befolkningens uddannelsesniveau eller tiltrække højtuddannede fra andre regioner.

Forfatterbiografi

Elise Stenholt Sørensen

Cand.scient.soc., ph.d. fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Downloads

Publiceret

2022-10-17