Mødre for og i en bydel

En undersøgelse af Bydelsmødre mellem myndigheder og lokalområde

Forfattere

  • Mathilde Lindh Jørgensen

Resumé

Denne artikel tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt belastet boligområde i Danmark. Den undersøger, hvordan en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, positioneret som ‘Bydelsmødre’ der sigter mod at forbedre forholdene i deres bydel, praktiserer deres aktiviteter i en balancegang mellem myndigheder og lokale migrantfællesskaber. De empiriske fund fra deltagerobservation og interview bliver anskuet med udgangspunkt i Norbert Elias’ civiliseringsbegreb. Historisk set har stater indgået gensidigt afhængige partnerskaber med mødre. Mødre er afhængige af statens ressourcer, mens staten er afhængig af kontrol med de kommende borgere. Aktuelt udfører den danske stat civiliserende offensiver overfor borgere med ‘ikke-vestlig’ oprindelse. I den forbindelse agerer Bydelsmødre civiliseringsagenter i deres egen bydel. Analysen viser, at Bydelsmødre værdsætter at være ‘mødre for’ deres bydel som myndighedsrepræsentanter. De risikerer dog at blive klemt mellem normer i det lokalsamfund, de har en stærk tilknytning til, og normer udgående fra myndigheder. Desuden erfarer bydelsmødrene, at de også selv er objekter for de civiliserende offensiver som ‘mødre i’ deres bydel, især når det handler om børneopdragelse. Ikke desto mindre tilbyder moderpositionen kvinderne en fleksibel platform, som de kan tale fra i deres balancegang mellem at være politiske objekter og politiske aktører.

Forfatterbiografi

Mathilde Lindh Jørgensen

Jordemoder, MSA, Cand.pæd. i pædagogisk antropologi, tilknyttet Aarhus Universitets Hospital

Downloads

Publiceret

2025-06-11