Den ledelsesmæssige mangekamp

Forfattere

  • Kai Kristensen
  • Børge Obel
  • Flemming Poulfelt

Resumé

Den erhvervsøkonomiske forskning og uddannelse har som følge af den globale samfundsudvikling været i hastig udvikling de seneste halvtreds år. Denne udvikling har naturligvis sat sit præg på Danske Civiløkonomers ¨ ( i dag Civiløkonomernes) virke og position gennem de samme halvtreds år. Udviklingen giver samtidig klare signaler om de fremtidige udfordringer og krav som erhvervsøkonomien og dermed civiløkonomerne vil blive mødt af. Formålet med denne artikel er at stille skarpt på en række centrale problemstillinger og udfordringer inden for det erhvervsøkonomiske område med fokus på forskning og uddannelse. Artiklen tager sit afsæt i de efterfølgende artikler, som har til formål at redegøre for udviklingen inden for et givent erhvervsøkonomisk felt samt sætte dets fremtidige dagsorden. Artiklens forfattere har imidlertid ikke kunnet undgå at konstatere, at der i fremstillingen udkrystalliseres en række dilemmaer og udfordringer, som kræver en belysning, hvis der skal gives et samlet billede af disciplinens tilstand og muligheder. Foruden en introduktion af de indbudte forfattere fokuserer artiklen på det erhvervsøkonomiske ønskemål samt de væsentlige dilemmaer, man må tage stilling til, hvis dette ønskemål skal realiseres. Som forfatterne ser det, bliver det ikke alene et spørgsmål om” territoriale” rettigheder og krav, men snarere et spørgsmål om, hvordan den ledelsesmæssige mangekamp kan eksekveres ud fra et ønske om fortsat erhvervsøkonomisk værdiskabelse af teori og praksis.

Downloads

Publiceret

2005-09-29

Nummer

Sektion

Artikler