Den økonomiske betydning af at have balance mellem lederens kognitive orienteringer og virksomhedens strategi
Forfattere
Dorthe Døjbak Håkonsson
Syddansk Universitet
Resumé
Artiklen indeholder en empirisk undersøgelse, der for 135 SMV-virksomheders vedkommende undersøgte den økonomiske betydning af at have balance mellem lederens kognitive orienteringer og virksomhedens strategi. Argumentet er, at såfremt der ikke er match mellem lederens kognitive orientering og virksomhedens strategi, vil dette reducere virksomhedens indtjening. Undersøgelsen bekræfter denne sammenhæng. Ydermere viser undersøgelsens resultater, at ubalancer mellem lederens kognitive orientering og virksomhedens strategi har størst økonomiske konsekvenser i omgivelser karakteriseret ved stor omskiftelighed. I SMV-virksomheder, hvor lederen ofte har stor indflydelse på strategiske beslutninger, er forståelsen af hvordan ledelsesstilen påvirker strategiudførelsen relevant. At de økonomiske konsekvenser af ubalancer er størst i usikre omgivelser gør forståelsen yderlige relevant, idet mange SMV-virksomheder i disse år gennemlever en periode med store omvæltninger. Artiklen baserer sig på en del af forfatterens ph.d.-afhandling.
Forfatterbiografi
Dorthe Døjbak Håkonsson, Syddansk Universitet
cand.negot., ph.d., adjunkt
Institut for Marketing og Management
Syddansk Universitet