Videnskollektivisering som videnstrategi

Forfattere

  • Nicoline Jacoby Petersen
  • Sille Østergaard

Resumé

Oftest handler videnhåndtering om at implementere teknologiske videnstyringssystemer. Personlig viden omdannes til fælles information ved at blive systematiseret og lagret elektronisk, dvs. at man i denne artikels terminologi objektiverer den subjektiverede viden materielt. I artiklen argumenteres at en sådan videnstrategi ikke er hensigtsmæssig, idet man derved går glip af (d)en vigtig(ste) del af medarbejdernes viden. Gennem en teoretisk ekskursion ud i vidensbegrebet opstilles en vidensmodel, og gennem empiriske studier hos den rådgivende ingeniørvirksomhed RAMBØLL A/S vises, at medarbejdernes subjektiverede handleviden i høj grad er den værdiskabende viden. Det argumenteres derfor, at den subjektiverede vidensform er vigtig at bevare i virksomheden, og dette bør gøres ved at implementere processer hvor den objektiveres immaterielt, fx gennem mentorordninger og socialt samvær.

Downloads

Publiceret

2005-09-28

Nummer

Sektion

Artikler