Simulation og Projektstyring: Fra madpapir til SimCity?

Authors

  • Thomas Gulløv
  • Kent Wickstrøm Jensen

Abstract

Mens simulation i første omgang har været koncentreret omkring relativt afgrænsede fænomener og specielt har været rettet mod ingeniørvidenskaberne og den tekniske del af produktudviklingen, så har computeren gjort det muligt at simulere mere komplekse fænomener. Dette har betydet, at simulation på det seneste har gjort sit indtog som et værktøj til at øge forståelsen af komplekse sociale systemer. Et af de seneste skud på stammen af simulationsværktøjer er projektstyringsværktøjet “The Virtual Design Team” (VDT), udviklet på Center for Integrated Engineering (CIFE) på Stanford University. VDTtankegangen er, at det bør være muligt at designe projekter på samme måde, som man designer bygninger. VDT simulerer gennemførelsen af projekter ud fra oplysninger om opgavens natur og sammensætning samt karakteristika for projektdeltagerne og projektorganisationen. Herunder simuleres beslutnings- og koordinationsprocessernes indflydelse på et eller flere simultane projekters gennemførelse. Denne artikel ser nærmere på udviklingen i simulationsværktøjernes kompleksitet samt retter fokus mod softwarepakken “SimVision”, der er den senest kommercialiserede udgave af VDT.

Downloads

Published

2005-09-29

Issue

Section

Artikler