Strategisk ledelse som organisering på distancen

Authors

  • Jesper Piihl

Abstract

Målet med denne artikel er at tilbyde et alternativt perspektiv på strategisk ledelse. Ved at trække på aktør-netværksteori foreslås det, at det er et grundlæggende vilkår for strategisk ledelse, at de begivenheder, der skal ledes, simpelthen ikke er til stede, der hvor der ledes fra. Derfor kan strategisk ledelse tænkes som en opgave med at organisere på distancen. Organisering på distancen involverer to forflytninger. For det første skal fjerne begivenheder flyttes ind til strategen, så de kan overskues i et her-og-nu. For det andet skal de ideer om hensigtsmæssige begivenheder, som strategen udvikler i et her-og-nu, gives en form, så de kan flyttes ud og gribe ind i udfoldende begivenheder. Dette alternative perspektiv på strategisk ledelse illustreres gennem en alternativ teoretisk tolkning af et strategiudviklingsseminar i en mindre, dansk it-virksomhed.

Downloads

Published

2005-09-29

Issue

Section

Artikler