Koncernledelse i det offentlige – nu også i kommunerne?

Abstract

Koncernledelse har været på den officielle dagsorden og udbredt i staten siden 1986 og i regionerne siden Strukturreformen i 2007, men hvor udbredt er forestillingen om koncernledelse i kommunerne? Artiklen belyser, hvad koncernledelse i det offentlige er, og undersøger, som noget nyt, hvordan tankegangen kommer til udtryk i kommunerne. På baggrund af en landsdækkende repræsentativ undersøgelse af kommunernes struktur- og styringstænkning, en række casestudier af kommunedannelsen efter Strukturreformen samt seks kvalitative interviews med kommunale topchefer vedr. koncernledelse konkluderes, at mens begrebet om koncern og koncernstyring og koncernledelse stort set har været fraværende og først efter Strukturreformen sporadisk vinder udbredelse i kommunerne, så har kommunerne paradoksalt nok siden midten af 1990’erne arbejdet systematisk med at indløse idealet om koncernledelse. Denne praksis understreges ved udbredelsen af direktions- og virksomhedsmodeller, som signalerer koncern, men findes overraskende nok også i den klassiske forvaltningsmodel. Lakmusprøven for, om der er tale om koncernledelse, knytter sig både til eksistensen af egentlige koncernstrategier og til den praksis, der er i ledelsessystemet. Mens førstnævnte er vanskelige at finde og under alle omstændigheder er noget andet i politisk styrede organisationer end i private virksomheder, viser sidstnævnte sig at være afgørende for, om overordnede strategier bliver til virkelighed – og her er erfaringerne blandede. I perspektiveringen knyttes koncerntænkningen sammen med den professionalisering af ledelsessystemet, som den New Public Management-orienterede modernisering siden midten af 1980’erne har afstedkommet som læreproces, og de seneste store reformer, såsom Strukturreformen og Kvalitetsreformen har forstærket, og der sættes spørgsmålstegn ved, hvad dette betyder for kommunestyrets fremtid, dets autonomi og politisk demokratiske forankring.