Forsidebillede

Har en leder altid ansvaret, og aldrig skylden? – Om lederes læring ved undervisning i ansvar i ledelse

Camilla Sløk

Resumé


En reform, der skulle føre til bedre uddannelse for borgerne, faldt til jorden, og medarbejderne fik stress. En beboer på en døgninstitution gik ud for at stemme, og kom aldrig hjem igen. Begge disse to eksempler handler om ledelsesbeslutninger, hvor noget går galt. Og sådan er det med mange eksempler i ledelse: Tingene går ikke altid som forventet, og så leder omgivelserne efter, hvem der har ansvaret. Hvem har skylden. Denne artikel beskriver en undersøgelse af, hvordan det personlige lederskab er både en fordel og en hæmsko for lederskabet i forhold til ansvar og skyld. Det er en fordel at tale om et personligt lederskab, fordi det sætter lederens valg på spidsen, når det drejer sig om ansvar. Det er en hæmsko, at tale om det personlige lederskab, når det drejer sig om skyld, netop fordi det sætter lederens person på spil på en tvetydig måde. Er lederen ”skyldig”, når ting går galt, og hvordan har denne bagside af ansvar (”skyld”) noget med lederens person at gøre? Disse spørgsmål diskuteres igennem en undersøgelse af, om og hvordan undervisning i ledelse, ansvar og skyld påvirker lederes opfattelse af disse emner. Konklusionen er, at det personlige lederskab netop skal forholde sig til spørgsmål om det etiske i det politiske for at holde fokus på opgaven, og hvordan ledere kan forholde sig til begivenheder i et politisk rum, også når det går galt.

Nøgleord


Ansvar; Skyld; Det personlige lederskab; Lederuddannelse

Fuld tekst:

PDF

Referencer


Barnard, C. (1968). The functions of the executive. Cambridge: Harvard University Press.

Bass, B. (1985). Leadership beyond expectation. New York: Free Press.

Burke, K. (1945). A Grammar of Motives. Berkeley: University of California Press

Burke, K. (1970). The Rhetoric of Religion: Studies in Logology. Oakland: University of California Press.

du Gay, P. (2007). Hyldest til bureaukratiet: Weber, organisation, etik. København: Hans Reitzels Forlag.

Gourlay, A., Mshana, G., Birdthistle, I., Bulugu, G., Zaba, B., & Urassa, M. (2014). Using vignettes in qualitative research to explore barriers and facilitating factors to the uptake of prevention of mother-to-child transmission services in rural Tanzania: a critical analysis. BMC Medical Research Methodology (14) 21. https://doi.org/10.1186/1471-2288-14-21

Hare, R. (1999). Without Conscience: The Disturbing World of the Psychopaths Around US. New York: The Guilford Press.

Podolny, J. M. (2009). Are Business Schools to Blame? Harvard Business Review https://hbr.org/2009/03/are-business-schools-to-blame

Hearit, K. M. (2006). Crisis management by apology: Corporate response to allegations of wrongdoing. London: Routledge.

Jaiswal, A. (2015). What's wrong with business schools? University World News. http://www.universityworldnews.com/article.php?story=20150225090458334, 27. februar

Monrad, M. & Ejrnæs, M. (2012). Vignetmetoden. Sociologisk metode og redskab til faglig udvikling. København: Akademisk Forlag.

Sløk, C. (2014). Blod, sved og tårer: Om ansvar og skyld i ledelse. København: Djøf Forlag.

Udsen, S. (2013). Parasitter i habitter. København: Lindhardt & Ringhof.

Weber, M. (1971). Parlament und Regierung in neugeordneten Deutschland. I: Gesammelte Politische Schriften. (3. udgave, s. 306-443). Tübingen: J.C.B. Mohr.




DOI: http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v4i0.5636

Refbacks (eksterne referencer)

  • Der er p.t. ingen refbacks.


Copyright (c) 2019 Camilla Sløk

Creative Commons License
Dette manuskript er licenseret under en Navngivelse - Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd) international licens.

ISSN: 2445-5377
Leveret af CBS Library