Afklaring af ledelsesrum mellem politikere og embedsmænd: Hvordan og hvor meget?
DOI:
https://doi.org/10.22439/pgr.v2i0.5333Nøgleord:
Politikere og embedsmænd, Offentlige ledere, Ledelsesrum, Opgavefordeling, OmgivelserResumé
”Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder.” Sådan lød den første anbefaling i kodekset for god offentlig topledelse i Danmark, da det blev udformet i 2005. Kodekset blev præsenteret som et forsøg på at gøre det klart, hvad der kendetegner ”forudsætning[erne] for at løfte de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i dag og i fremtiden” (Forum for Offentlig Topledelse 2005, 6). Der er nu gået 10 år, og i denne artikel afdækkes om afklaring af ledelsesrum faktisk er blevet et væsentligt element i samspillet mellem politikere og topembedsmænd. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i foråret 2015. Centrale spørgsmåler, hvordan opgaver fordeles mellem topembedsmænd og politikere, hvor enige disse aktører er om ledelsesrummet,hvor ofte de diskuterer ledelsesrummet og endelig hvilken betydning organisationens omgivelser har for ledelsesrummet. Artiklen konkluderer, at ledelsesrummet langt fra altid afklares, men samtidig oplever størsteparten af de adspurgte ledere, at der er enighed mellem offentlige ledere og politikerne om ledelsesrummet. Samtidig ser vi, at omgivelsernes stabilitet spiller en væsentlig rolle i kommunerne. Her ser vi, at ustabile omgivelser medfører en større enighed mellem offentlige ledere og politikere om rollefordelingen.
Downloads
Publiceret
2017-05-17
Nummer
Sektion
Artikler
Licens
Forfattere, der publicerer i Public Governance Research (PGR), bevarer ophavsretten til deres værker og giver PGR ret til første publicering. Værkerne er omfattet af en CC BY-NC-ND 4.0-licens, der giver andre ret til at dele værkerne under forudsætning af, at der henvises til værkets forfatter(e), og at værket oprindeligt blev publiceret i PGR. Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. udgive det i en bog), med en henvisning til, at artiklen oprindeligt blev publiceret i PGR.