Spareadfærd i krisetider: Danske kommuner mellem strategi, omkostningseffektiviseringer og grønthøstere
DOI:
https://doi.org/10.22439/pgr.v2i0.5336Nøgleord:
Danske kommuner, Spareadfærd, Besparelsesstrategi, Besparelsestyper, Økonomisk pres, Krise, Økonomistyring, BudgetlægningResumé
Denne artikel undersøger sammenhængen mellem økonomisk pres og spareadfærd i politiske organisationer. Sammenhængen undersøges via casestudier i 6 danske kommuner, som alle oplevede en stigning i det økonomiske pres fra 2009 til 2013. Data består af 7-10 interviews i hver kommune samt tal for casekommunernes serviceudgifter og økonomistyring. Artiklen finder, at casekommunerne særligt har reduceret udgifterne via stordriftsløsninger på skole-, dagtilbuds, administrations- og kulturområdet samt serviceomlægninger på ældreområdet og det specialiserede socialområde. Derudover tyder casestudierne på, at en managementdrevet og inkrementel spareadfærd vinder frem under økonomisk pres, mens spareadfærden synes mindre drevet af stærke interessegrupper. Det vises også, at styrken af det økonomiske pres ikke i sig selv forklarer casekommunernes spareadfærd, og det foreslås i stedet, at en given spareadfærd kan forstås ved samspillet mellem det økonomiske pres og hvorvidt årsagen til presset opleves som udefrakommende eller selvforskyldt.Downloads
Publiceret
2017-05-17
Nummer
Sektion
Artikler
Licens
Forfattere, der publicerer i Public Governance Research (PGR), bevarer ophavsretten til deres værker og giver PGR ret til første publicering. Værkerne er omfattet af en CC BY-NC-ND 4.0-licens, der giver andre ret til at dele værkerne under forudsætning af, at der henvises til værkets forfatter(e), og at værket oprindeligt blev publiceret i PGR. Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. udgive det i en bog), med en henvisning til, at artiklen oprindeligt blev publiceret i PGR.